torsdag den 13. december 2007
Det lykkedes da vist alligevel....
Ved indædt stædighed er det nu vist alligevel lykkedes mig, at indsætte et sideelement i min blog, som viser hele verden, hvad jeg senest har læst.....
Min gættekonkurrence
Til det søde menneske, som har gættet med på min lille quiz: Nej det er ikke brunkagen, der er ældst :-)
Wikis og LibraryThing
Nu er jeg vist ved at være nogenlunde ajour igen. Jeg vovede ikke at skrive og redigere i Wikipedia. Bruger ellers ofte artikler fra Wikipedia. Når alle tilmeldte kan skrive hvad som helst!! Et under, at der ikke er sket sabotage. Der må være et redigeringspanel, som overvåger hvem, som skriver hvad. Mon de har travlt med at bortcensurere useriøst indhold? Troede, det var sværere at blive medskriver på Wikipedia.
Jeg har også fået oprettet et lille bibliotek med mine senest læste bøger. (Meget lille bibliotek)
Jeg ville forsøge at overføre mit bibliotek til min blog, men det kunne jeg ikke finde ud af, og Marianne, som har hjulpet undervejs var gået hjem....det må blive en anden gang. Jeg kan ikke gennemskue, hvor jeg skal indsætte den widget.....Burde sikkert være oplagt, siden de på LibraryThing under værktøjer blot skriver: Kopier dette over i din HTML.....det kan de da sagtens sige: Hvor er det lige, det er??? Nå, men meget sjovt alligevel.
Så gælder det fotos......

fredag den 23. november 2007
Hej.
Dette er mit første "dele-dokument".......
Skriv bare lige et eller andet....måske en fortsættelse af min begyndelse:
DER VAR ENGANG EN SØD BIBLIOTEKAR :-), (neej, der var flere). Men der var engang en sød bibliotekar, der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var værdig til kollaboration! Hun ville simpelt hen lære at kollaborere.
"Se nu bare til, hvem I samarbejder med!" sagde bibliotekaren til de andre brugere, der ville dele dokumenter med hende. "Forstyr mig ikke!" Afbryder eller stresser I mig, er jeg i stand til aldrig at kollaborere og dele igen, så fin er jeg!"
"Der er måde med!" sagde de andre brugere, og så drillede de hende og klemte hende om livet.........
søndag den 18. november 2007
Så nåede jeg det endelig....har (delvist) fået styr på del-isio-us. Smart nok at kunne tage sine egne bogmærker med overalt og kunne dele med andre. Jeg har kun fået enkelte lagt ind endnu for lige at afprøve funktionen, men vil udbygge senere. Mange har spændende bogmærker, jeg også vil kunne bruge.
Forleden sad Inge og jeg og "sled" med opgaven, og det "tantede" kom op i os: Hvad interessant er der i private links, alle åbenbart synes, det er så relevant at dele med alverden? Hvad sjovt er der i at blive involveret i andre menneskers gøren og laden på den måde? Synes de virkelig, de er så interessante, at hele verden skal informeres?? osv.....osv...
Da Inge så fandt et særdeles vedkommende del-isio-us bogmærke, som en eller anden ville dele: http://www.wikihow.com/Fold-a-Towel-Elephant ja - så var vi bare helt solgte: Vi lo så tårerne trillede. Det skal afprøves!!! Fremover vil enhvert gæstetoilet besøgt af Inge eller mig få efterladt et visitkort som tak for besøget.
Om vi om et år vil kunne huske alle de 23 ting er nok tvivlsomt, men vi har i hvert fald lært, hvordan man folder en håndklæde-elefant :-)
Det var altså alt besværet værd...

lørdag den 3. november 2007
Min personlige google-side er nu en realitet!
Men du godeste - den er noget rodet......Kan jeg linke direkte? http://www.google.com/ig
torsdag den 25. oktober 2007
RSS. En succes oplevelse!
YES! Det er også lykkedes mig at få blog.bibliotek.dk ind i min Google Reader.
Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvor og hvordan jeg følger med i alle de relevante nyheder....
Der er godt nok mange steder, jeg skal logge ind, og mange koder at huske. Mon trådene samles senere?
Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvor og hvordan jeg følger med i alle de relevante nyheder....
Der er godt nok mange steder, jeg skal logge ind, og mange koder at huske. Mon trådene samles senere?
RSS og Feeds.
Så lykkedes det. Jeg har fået adgang til diverse feeds! Så nu kan nyhederne bare komme an...Mon jeg husker og får tid til at følge med? Jeg kunne ikke finde ud af at få adgang til Esben Fjords blog. Prøvede 2 gange. Første gang gik min maskine helt i sort!! og anden gang kunne ikke oprettes forbindelse til siden. Pyt med Esben Fjord så. jeg fik Litteratursidens nyheds-feeds ind i stedet for. Spændende og sjovt.
torsdag den 18. oktober 2007
Meebo....
Torsdag morgen. Ingen af mine kontaktpersoner chatter lige p.t.. Nu vil jeg lige se, hvad Meebo er for noget. Lyder lidt som et varemærke for flødeboller???
Mærkelig association! Måske fordi, Marianne har givet guf i anledning af en meget glædelig begivenhed...
Har forgæves forsøgt at logge ind på Meebo. Det er sikkert mig, som roder rundt diverse koder. Synes, der er mange steder at huske at logge på i det her forløb.
Tror, jeg holder mig til Messenger. Den kender jeg, og bruger både privat og i Biblioteksvagten.

fredag den 12. oktober 2007
Google Talk og IM
Pyha....Nu kan jeg chatte med Merete!! Vi blev helt euforiske. Skægt nok. Mine andre kolleger håber jeg også at høre fra. Nu skal jeg til at bryde hjernen med, hvordan jeg genfinder min chat på mandag!
Etiketter:
23tingnordjylland,
chat,
GoogleTalk,
Instant Messaging
onsdag den 10. oktober 2007
Lidt funderinger...
Onsdag i uge 41 - skal vist til at tænke på næste opgaver. Fik desværre ikke tid idag. Synes, det er svært at få ro til at fordybe sig. Og alle de mails, der også kræver besvarelse...For ikke at tale om lånerne....og kollegerne...og...Men jeg glæder mig, og senest fredag VIL jeg lave de næste opgaver. Inge og jeg vil sidde ved siden af hinanden og chatte. Gad vide, om det ikke bliver grin og ren tøsechat....
mandag den 8. oktober 2007
onsdag den 3. oktober 2007
Min første Blog!
Hej alle.
Jeg troede ikke, det ville være så enkelt at oprette en blog. Har aldrig forsøgt, og kunne egentlig ikke se, at jeg ville få et behov for at anvende denne form for kommunikation. Men: hvem ved?
Det er sjovt at lege med begreberne. Og man kan indsætte billeder og filmklip! Mageløst. Jeg prøver med et par billeder. Har erfaring for, at videoklip tager enorm lang tid at uploade.
Hvis dette lykkes, går jeg frejdigt videre med de næste opgaver i "23 Ting".
Abonner på:
Opslag (Atom)