torsdag den 25. oktober 2007

RSS. En succes oplevelse!

YES! Det er også lykkedes mig at få blog.bibliotek.dk ind i min Google Reader.

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvor og hvordan jeg følger med i alle de relevante nyheder....
Der er godt nok mange steder, jeg skal logge ind, og mange koder at huske. Mon trådene samles senere?

RSS og Feeds.

Så lykkedes det. Jeg har fået adgang til diverse feeds! Så nu kan nyhederne bare komme an...Mon jeg husker og får tid til at følge med? Jeg kunne ikke finde ud af at få adgang til Esben Fjords blog. Prøvede 2 gange. Første gang gik min maskine helt i sort!! og anden gang kunne ikke oprettes forbindelse til siden. Pyt med Esben Fjord så. jeg fik Litteratursidens nyheds-feeds ind i stedet for. Spændende og sjovt.

torsdag den 18. oktober 2007

Meebo....

Torsdag morgen. Ingen af mine kontaktpersoner chatter lige p.t.. Nu vil jeg lige se, hvad Meebo er for noget. Lyder lidt som et varemærke for flødeboller???
Mærkelig association! Måske fordi, Marianne har givet guf i anledning af en meget glædelig begivenhed...
Har forgæves forsøgt at logge ind på Meebo. Det er sikkert mig, som roder rundt diverse koder. Synes, der er mange steder at huske at logge på i det her forløb.
Tror, jeg holder mig til Messenger. Den kender jeg, og bruger både privat og i Biblioteksvagten.

fredag den 12. oktober 2007

Google Talk og IM

Pyha....Nu kan jeg chatte med Merete!! Vi blev helt euforiske. Skægt nok. Mine andre kolleger håber jeg også at høre fra. Nu skal jeg til at bryde hjernen med, hvordan jeg genfinder min chat på mandag!

onsdag den 10. oktober 2007

Lidt funderinger...

Onsdag i uge 41 - skal vist til at tænke på næste opgaver. Fik desværre ikke tid idag. Synes, det er svært at få ro til at fordybe sig. Og alle de mails, der også kræver besvarelse...For ikke at tale om lånerne....og kollegerne...og...Men jeg glæder mig, og senest fredag VIL jeg lave de næste opgaver. Inge og jeg vil sidde ved siden af hinanden og chatte. Gad vide, om det ikke bliver grin og ren tøsechat....

mandag den 8. oktober 2007

onsdag den 3. oktober 2007

Min første Blog!



Hej alle.

Jeg troede ikke, det ville være så enkelt at oprette en blog. Har aldrig forsøgt, og kunne egentlig ikke se, at jeg ville få et behov for at anvende denne form for kommunikation. Men: hvem ved?

Det er sjovt at lege med begreberne. Og man kan indsætte billeder og filmklip! Mageløst. Jeg prøver med et par billeder. Har erfaring for, at videoklip tager enorm lang tid at uploade.

Hvis dette lykkes, går jeg frejdigt videre med de næste opgaver i "23 Ting".