fredag den 23. november 2007

Hej.

Dette er mit første "dele-dokument".......

Skriv bare lige et eller andet....måske en fortsættelse af min begyndelse:


DER VAR ENGANG EN SØD BIBLIOTEKAR :-), (neej, der var flere). Men der var engang en sød bibliotekar, der var så fin på det, at hun bildte sig ind, at hun var værdig til kollaboration! Hun ville simpelt hen lære at kollaborere.
"Se nu bare til, hvem I samarbejder med!" sagde bibliotekaren til de andre brugere, der ville dele dokumenter med hende. "Forstyr mig ikke!" Afbryder eller stresser I mig, er jeg i stand til aldrig at kollaborere og dele igen, så fin er jeg!"
"Der er måde med!" sagde de andre brugere, og så drillede de hende og klemte hende om livet.........

søndag den 18. november 2007

Så nåede jeg det endelig....har (delvist) fået styr på del-isio-us. Smart nok at kunne tage sine egne bogmærker med overalt og kunne dele med andre. Jeg har kun fået enkelte lagt ind endnu for lige at afprøve funktionen, men vil udbygge senere. Mange har spændende bogmærker, jeg også vil kunne bruge.
Forleden sad Inge og jeg og "sled" med opgaven, og det "tantede" kom op i os: Hvad interessant er der i private links, alle åbenbart synes, det er så relevant at dele med alverden? Hvad sjovt er der i at blive involveret i andre menneskers gøren og laden på den måde? Synes de virkelig, de er så interessante, at hele verden skal informeres?? osv.....osv...
Da Inge så fandt et særdeles vedkommende del-isio-us bogmærke, som en eller anden ville dele: http://www.wikihow.com/Fold-a-Towel-Elephant ja - så var vi bare helt solgte: Vi lo så tårerne trillede. Det skal afprøves!!! Fremover vil enhvert gæstetoilet besøgt af Inge eller mig få efterladt et visitkort som tak for besøget.
Om vi om et år vil kunne huske alle de 23 ting er nok tvivlsomt, men vi har i hvert fald lært, hvordan man folder en håndklæde-elefant :-)
Det var altså alt besværet værd...

lørdag den 3. november 2007

Min personlige google-side er nu en realitet!

Men du godeste - den er noget rodet......Kan jeg linke direkte? http://www.google.com/ig